EU-Kommissionen har netop åbnet den politiske debat vedrørende brugen af gummigranulat i kunstgræsbaner. I forløbet op til indstillingen fra Kommissionen er der blevet indhentet vurderinger fra forskellige udvalg under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), herunder RAC (Udvalget for risikovurdering), der anbefalede et totalt forbud mod brugen af gummigranulat med en 6-årig indfasningsperiode, samt SEAC (Udvalget for socioøkonomisk analyse), der – udover et forbud – også pegede på et alternativ med at installere Risk Management Measures (RMM) på banerne for at undgå spredningen til uønskede arealer. SEAC mente, at hvis denne spredning kunne holdes under 7 g/m2 (ca. 50 kg pr. 11-mands bane) årligt, kunne det være et alternativ, der på en fornuftig måde også tog hensyn til banernes mange positive egenskaber som f.eks. brugbarhed året rundt, fremragende spilleegenskaber og den dermed positive effekt på folkesundheden.
De vigtigste og mest effektive RMM er først og fremmest bander omkring banen samt riste ved udgangen, hvor gummigranulatet automatisk falder af støvler og tøj. Disse foranstaltninger kan holde spredningen fra banerne på et minimalt niveau på ganske få kg årligt. Der er udviklet en europæisk CEN-anbefaling til dette formål.
EU-Kommissionen har nu valgt at spille ud med et forslag om et totalt forbud mod brugen af gummigranulat i kunstgræsbaner med en indfasningsperiode på 6 år. Sagen vil nu overgå til behandling i det politiske system, hvilket vil omfatte medlemslandene og EU-Parlamentet. Væsentlige aktører som f.eks. fodboldorganisationerne – såvel de nationale som det fælles-europæiske UEFA – vil derfor i de kommende måneder, måske år, spille ind med deres holdninger. Det samme vil genvindingsindustrien på såvel europæisk niveau (EuRIC) som nationale niveauer samt de praktiske udøvere af den cirkulære økonomi for dæk – som os her hos Genan. Dette videre forløb kan resultere i en vedtagelse i uændret form, en afvisning eller en vedtagelse med ændringer. Hvor lang tid denne politiske proces vil tage, er svært at forudse. Men det bliver en omfattende proces – både arbejdsmæssigt og tidsmæssigt.
Genans holdning er klar. Det ville være fuldstændigt tåbeligt at amputere et godt afsætnings-marked for genvindingsprodukter, når der findes teknologi til at begrænse spredningen til et absolut minimum. Alene i EU vil ca. 500.000 tons dæk skulle gå til forbrænding i stedet for genanvendelse – et kæmpe tilbageskridt for den cirkulære økonomi. Muligheden for at etablere kunstgræsbaner af høj spillekvalitet i eksempelvis de store byer, der ikke har nok arealer til idræt i forvejen, vil blive dramatisk forringet, hvilket vil få konsekvenser for folkesundhed, kriminalitets-forebyggelse og kropslig trivsel. Økonomien for sports- og kulturforvaltningerne i kommunerne vil få et skud for boven, da alternative løsninger både er langt dyrere og samtidigt dårligere. Og endelig vil klimaregnskabet blive forværret med udledning af 350.000 tons CO2 mere årligt alene i EU, da forbrænding i cementovne – eller eksport – vil være de eneste muligheder for de dæk, der så ikke længere må genanvendes på kunstgræsbaner i EU.
UEFA anslår:
- at der findes 42.000 kunstgræsbaner i Europa
- at 30.000 af disse baner vil blive berørt af det nuværende forslag fra Kommissionen
- at gennemsnitsprisen for en baneomlægning (til en alternativ teknologi) vil være i omegnen af € 300.000
- at forslaget fra Kommissionen vil pålægge europæisk fodbold en ekstraomkostning på
€ 8,5 mia. (i runde tal)
I Danmark anslås det, at der er 380 kunstgræsbaner, hvoraf de ca. 300 af dem har gummigranulat som infill. Det er ikke utænkeligt, at Kommissionens forslag – skulle det blive vedtaget i sin nuværende form – på sigt vil koste danske baneejere mellem kr. 500 mio. og kr. 750 mio. – alene til omlægning af banerne. Hvis EU i stedet vælger en løsning, hvor man med afværgeforanstaltninger (RMM) begrænser spredningen af gummigranulat til uønskede områder til et absolut minimum, så vil den samlede regning til de danske baneejere formentlig ende et sted mellem kr. 50 mio. og kr. 100 mio. Helt nye, foreløbige resultater fra Teknologisk Institut, som arbejder på et test- og udviklingsprojekt for Silkeborg Kommune og DBU, indikerer, at spredningen af gummigranulat med simple midler kan bringes til et marginalt niveau. Find de første – foreløbige – resultater fra test- og udviklingsprojektet her.
Vi vil hos Genan holde dig løbende orienteret og opdateret på den politiske proces omkring dette initiativ.
