Hvad er kunstgræs?
Kunstgræs er kunstigt græs udformet som et syntetisk græstæppe med græsstrå, der er lavet af plast, og som holdes oprejst af et fyldmateriale – også kaldet infill. Som infill-materiale anvendes som oftest gummigranulat fremstillet af udtjente dæk (end-of-life tyres / ELT).
Gummi-infill sikrer, at bolden triller og springer på en så naturtro måde, at det er sammenligneligt med den måde, en bold opfører sig på på en almindelig græsbane. Derudover hjælper gummigranulatets stødabsorberende effekt med at beskytte spillerne mod skader.
Hvorfor vælge kunstgræs?
Kunstgræsbaner anvendes til fodbold, rugby og andre boldspil, der spilles på græsbaner. At anlægge en kunstgræsbane har den fordel, at man kan spille på den dagen lang og året rundt.
Selv ved hyppig anvendelse vil kunstgræs være mindre påvirket af slitage, og behovet for vedligehold er begrænset sammenlignet med, hvad der kræves for at holde en bane med almindeligt græs i god stand.
Kan fodboldspillere få brandsår, hvis de laver glidende tacklinger?
Brandsår var et stort problem på de første to generationer af kunstgræs; men med teknologien bag tredje-generations kunstgræs – og med det rigtige og korrekt anlagte system – er brandsår ikke længere et problem.
Kan fodboldspillere få rifter fra stålrester i infill-materialet?
Nej, Genan infill er rent og indeholder ikke rester af dæktråd.
Er der risiko for, at en kunstgræsbane forårsager forurening af vandmiljøet?
Et nyligt udgivet, internationalt litteraturstudium udarbejdet af Teknologisk Institut (DTI) anslår, at den årlige udledning til vandmiljøet ligger på mellem 2,5-36 kg pr. kunstgræsbane. Følger man retningslinjerne for best practice i forbindelse med både banedesign, vedligehold samt rutiner og vaner / adfærd hos spillere og vedligeholdspersonale, kan disse begrænsede mængder reduceres til næsten ingenting.
Hvordan bør en kunstgræsbane designes, anvendes og vedligeholdes for at undgå spredning af infill til miljøet?
Genan anbefaler, at der rundt om en kunstgræsbane opsættes barrierer / inddæmningspaneler til tilbageholdelse af infill – samt etableres opsamlingsbælter med specielle måtter langs alle banens fire sider. En kunstgræsbane skal være indhegnet, og der skal kun være nogle få ind-/udgange, der alle skal være forsynet med sluse, hvor spillerne skal tømme deres sko og børste deres tøj af. I forbindelse med vedligeholdelse af banen skal specielle børster anvendes, og disse bør kun anvendes til dette specifikke formål.
Reagerer bolden på samme måde som på græsbaner?
Ja, kravsspecifikationerne til kunstgræs er opstillet således, bolden skal opføre sig på samme måde som på græsbaner.
Bevæger bolden sig hurtigere eller langsommere på kunstgræs?
De fleste fodboldspillere siger, at boldhastigheden er den samme; nogle spillere hævder dog, at bolden bevæger sig lidt hurtigere på kunstgræs.
Hvorfor har FIFA taget kunstgræs med i sine anbefalinger?
Kunstgræs er en omkostningsbesparende løsning, idet der kan spilles hyppigere på kunstgræs end på en græsbane. Man kan spille på kunstgræs året rundt, uanset vejret, og kunstgræsbaner skal ikke ligge ubenyttet hen mellem kampene, som græbaner skal for at beskytte græsset. Vedligeholdelsesomkostningerne er meget lavere end for græsbaner, og man er ikke afhængig af naturressourcer som eksempelvis vand.
En anden meget vigtig faktor for FIFA er udbredelsen af god fodbold i den tredje verden. I udviklingslande sætter knappe ressourcer til vandforbrug og andre vedligeholdsomkostninger som regel en stopper for vedligeholdelse af græsbaner. Kunstgræs muliggør således udviklingen af mange unge talenter i fattige lande.
Kan man spille på kunstgræs hele året rundt?
Ja, det eneste, man behøver gøre, er eventuelt at rydde sne om vinteren.
Hvor dyrt er det at vedligeholde en kunstgræsbane sammenlignet med en græsbane?
Svaret til dette spørgsmål kommer an på, hvor i verden, man befinder sig. Som tommelfingerregel kan man dog sige, at besparelserne ved kunstgræs stiger, jo mere ekstreme klimaforholdene bliver. I meget kolde og meget tørre egne er besparelserne enorme; men uanset hvor i verden, man er, er der betragtelige besparelser at hente.
Er det korrekt, at både bold og spillere bliver snavsede ved spil på kunstgræs?
Nej, ikke hvis der er anvendt Genan infill, da Genan gummigranulat stort set er frit for støv.
Er der en sundhedsrisiko forbundet med at spille på kunstgræs med gummigranulat?
Talrige, videnskabelige undersøgelser – både tidligere og nyligt afsluttede – slår fast, at gummi-infill fremstillet af udtjente dæk ikke udgør nogen forhøjet sundhedsrisiko. I februar 2017 fremlagde Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) resultaterne af en ny og omfattende undersøgelse. ECHA “har ikke fundet noget grundlag for at fraråde dyrkning af sport på kunstgræsbaner, der indeholder genbrugsgummigranulat som fyldmateriale”. Til grund for denne udtalelse ligger ECHA’s evaluering, der viser “en meget lav risiko for eksponering af stoffer, som findes i granulatet”.
ER DER NU VEDTAGET EN LOV, SOM FORBYDER GUMMIGRANULAT PÅ KUNSTGRÆSBANER?
Ja. EU har i efteråret 2023 vedtaget en forordning med henblik på at begrænse plastforurening, herunder forurening med mikroplast. Den nye begrænsning er rettet mod bevidst tilsat mikroplast. Den omfatter således f.eks. ikke den spredning af mikroplast, der foregår, når bildæk slides under kørsel. Den nye lov betyder, at man fra den 17. oktober 2031 ikke længere må sælge (ej heller købe) gummigranulat til brug som fyldmateriale på kunstgræsbaner. Frem til den 17. oktober 2031 må man gerne anlægge, bruge og vedligeholde kunstgræsbaner med gummigranulat som fyldmateriale. Fra den 17. oktober 2031 må man fortsat gerne bruge og vedligeholde kunstgræsbaner med gummigranulat som infill, men hvis man skal tilføre supplerende fyldmateriale, skal det være fra eget lager.
Læs mere her.
