Gummigranulat fra Genan kan anvendes som toplag til både indendørs og udendørs ridebaner, paddock, roundpen og skridtmaskiner. Gummigranulatet sikrer et affjedrende og stødabsorberende underlag, som er skånsomt for hestens led, sener, knogler og hove – ligesom det skåner rytteren både til hest og ved fald fra hesten.
Selv i hård frost og sne bevarer gummigranulatet sine gode egenskaber, hvilket gør det særligt velegnet til udendørs ridebaner. En ridebane med gummigranulat kræver langt mindre vanding end andre typer baner, og der er et minimum af vedligehold.
Klimamæssigt er der også en stor fordel ved ridebaner med gummigranulat; men som med så meget andet, eksempelvis håndtering af batterier og plast i husholdningen, kan det have en miljømæssigt negativ indvirkning, hvis ikke man håndterer gummigranulat rigtigt.