info@genan.com

Genan-fabrikken i Oranienburg er igen i drift

Det glæder os at kunne meddele, at brandvæsenet allerede torsdag aften, den 31.03.2022, havde ilden i alle fem antændte dækbunker på pladsen ved vores fabrik i Oranienburg under kontrol.

Vores produktion blev startet op igen allerede torsdag eftermiddag, og fra i dag fredag, den 01.04.2022, kan vore gode kunder igen både aflevere dæk og afhente varer.

Dækbunker i brand på pladsen ved Genans fabrik i Oranienburg

Onsdag aften, den 30.03.2022, omkring kl. 22.35 konstaterede en produktionsmedarbejder på vores fabrik i Oranienburg i Tyskland, at der var udbrudt brand i 5 af hinanden uafhængige dækbunker beliggende forskellige steder på vores udenomsarealer.

Brandvæsenet har været talstærkt til stede natten igennem. Slukningsarbejdet pågår fortsat, men alle brande er under kontrol, og der er ingen tilskadekomne.

Ilden har heldigvis ikke fået fat i bygningerne, men af sikkerhedsmæssige årsager blev produktionen naturligvis omgående lukket ned, da brandene blev opdaget onsdag aften.

I dag, torsdag den 31.03.2022, er fabrikken i Oranienburg lukket for såvel modtagelse af dæk som udlevering af varer.

Vi følger situationen nøje, men som det ser ud nu, forventer vi at kunne være tæt på normal drift igen fra i morgen fredag den 01.04.2022.

Vi vil løbende opdatere denne meddelelse, såfremt der kommer nye oplysninger. Brandbekæmpelsen forventes at fortsætte dagen igennem, og herefter vil vi afvente politiets undersøgelser for at få klarlagt brandårsagen.

En stor tak rettes hermed til brandvæsenet for deres indsats – og til vore kolleger i Oranienburg for at have handlet hurtigt og sikkerhedsmæssigt korrekt, da branden opstod – og for nu at bistå med slukningsarbejdet.

Hvornår er affald ikke længere affald?

Udgivet januar 2022 af Poul Steen Rasmussen, Group CEO
Gårsdagens avis, en tom plastikbeholder, en ødelagt trøje og et nedslidt dæk – vidt forskellige ting, der har det til fælles, at de kategoriseres som affald. Samtidig er de dog vigtige, genanvendelige ressourcer, som vores planet ikke har råd til at gå glip af i kampen for den grønne omstilling og en bæredygtig fremtid. Når det kommer til genanvendelse, kan vi ikke sidde og gemme esserne på hånden, mens spillet går sin gang; før eller siden er løbet kørt.

Som det er nu, er der ingen klar definition på, hvor grænsen mellem affald og raw material from recycling går. Med andre ord: Hvornår får oparbejdet gummi, som ved en højteknologisk, industriel proces er skilt fra tekstil og stål fra kasserede dæk en end-of-waste status?  Hvornår er det ikke længere affald?

Læs hele blogindlægget her.

PKA sælger 51% af aktierne i Genan Holding A/S til Maj Invest Equity

Genan quote icon

Miljøvirksomheden Genan, der er verdens største genanvendelsesvirksomhed for dæk, får Maj Invest Equity som ny hovedaktionær. PKA, der har ejet 100% af aktierne i virksomheden siden 2014, og Maj Invest Equity 5 K/S er blevet enige om, at sidstnævnte overtager 51% af aktierne. PKA fortsætter som minoritetsaktionær.

Læs pressemeddelelsen om nyheden her.

Banen skal kridtes op

Udgivet september 2021 af Poul Steen Rasmussen, CEO
At vi nu og i fremtiden kontinuerligt skal være bedre til at genbruge de ressourcer, vi allerede har, er ikke nyt for nogen. Det er efterhånden almen viden, at vi her i det 21. århundrede har et forbrug, der lægger et kæmpe pres på vores planet, vores klima og vores miljø – og som ikke er holdbart i længden. Vi skal være grønnere, vi skal genbruge mere, vi skal sikre fremtiden for de næste generationer.

Men uden klare spilleregler kan det grønne univers være svært at navigere i for mange virksomheder, og frygten for at miste store investeringer på området kan skræmme selv de største spillere på markedet.

Læs hele blogindlægget her.

BESØG GENAN PÅ FSB 2021

Genan udstiller i år på FSB messen i Köln. Find os på stand nr. C13/B12 hal 10.1 i dagene fra den 26. til 29. oktober 2021.

Vi glæder os til at byde jer velkommen – og fremvise vore kvalitetsprodukter.

Brugte dæk i nye klæder

Giver det værdi, at sine produkter primært består af recirkulerede materialer?

Læs her, hvad det betyder for vores innovative kunde Scan Underlay.

Brugte dæk i nye klæder

Mød os på The Big5 2021

Genan udstiller på The Big5-messen i Dubai fra den 12. til 15. september 2021.

Kig forbi stand nr. Ar E208 i Sheikh Saeed Arena og se vores nye, farverige GENAN COATED TOP LAYER samt de revolutionære GENAN SAFE gummipiller, som ved anlæg af faldunderlag til legepladser giver fremragende HIC-værdier!

Tilmeld dig her

Årsregnskab 2020: Genan-koncernen konsoliderer sig i et corona-præget år

Genan quote icon

Den internationale miljøkoncern Genan blev mindre påvirket af corona-krisen end forventet. Omsætningen faldt i 2020 marginalt med seks procent til 365 millioner kroner, mens resultat af primær drift faldt med to procent til 88 millioner kroner. Genan har dog generelt medvind qua et markant stigende fokus på bæredygtighed – og opruster nu inden for salg og markedsføring..

LÆS MERE

Thomas Ballegaard ny Group CCO hos Genan

Det glæder os at kunne præsentere Thomas Ballegaard som ny Group CCO hos Genan.

Thomas starter hos Genan på mandag den 1. marts 2021 og overtager det overordnede ansvar for salg i Europa samt for global marketing og product management.

Thomas var i 4 år fra 2015 til 2019 ansat som CCO hos STARCO og har dermed direkte erfaring inden for dækbranchen – og med de ansvarsområder, der følger med titlen som Chief Commercial Officer.

Vi ser således meget frem til at kunne byde Thomas velkommen på Genan-holdet – og til at kunne drage nytte af hans ekspertise og entusiasme.

1 2 3