genan@genan.eu

Devulkaniseret gummi

I tillæg til den miljøvenlige recirkulation af udtjente dæk gennem granulering og kryogen formaling besidder Genan også teknologi og knowhow til at devulkanisere gummipulver produceret med sådanne dæk som kildemateriale. Ved denne teknologi fremstilles devulkaniseret gummi af uovertruffen kvalitet, hvilket åbner en helt ny verden af spændende anvendelsesmuligheder.

Den teknologi, der anvendes til devulkaniseringsprocessen, er en termisk/mekanisk proces.

Genans devulkaniserede gummiprodukt er resultatet af et udviklingsprojekt, foretaget i samarbejde med en stor, europæisk dækfabrikant. Produktet er blevet testet på et af de mest velrenommerede europæiske laboratorier i gummiindustrien (ERT BV). Det blev ved dette udviklingsprojekt påvist, at jomfruelige elastomerer med succes kan substitueres af Genan devulkaniseret gummi.

Devulkaniseret gummi fra Genan leveres i form af ensartede blokke, afskåret til ønsket vægt. For yderligere information kan sikkerhedsdatablad samt teknisk datablad kan downloades via nedenstående links.


icon_balance_gradient
DOWNLOAD

Sikkerhedsdatablad (engelsk)


icon_balance_gradient
DOWNLOAD

Teknisk datablad

Vugge-til-vugge recirkulation

Devulkaniseret gummi fra Genan er et materiale af høj kvalitet med fremragende produktegenskaber. Produktet er velegnet til substituering af jomfruelige elastomerer, og når materialet tilsættes kompounds til fremstilling af nye dæk, er det således den ingrediens, der gør ægte vugge-til-vugge recirkulation mulig.

Devulkaniseret gummi i anvendelse

Devulkaniseret gummi er specifikt beregnet til substituering af jomfrueligt råmateriale som fyldstof i gummikompounds.

Eksempler på anvendelsesmuligheder er:
Dæk, transportbånd, gummiforing, vibrations- og støjdæmpende produkter.